Hos Sekoia udvikler vi software til plejesektoren. Vi forsøger at hjælpe personalet på gulvet omkring borgerne. Vi mener, personalet skal bruge tid på pleje og ikke IT. Derfor gør vi en dyd ud af, at vores software skal være intuitivt og driftsikkert.
Du vil blive en del af en udviklingsafdeling bestående af 9 medarbejdere, herunder designere, frontend- og backendudviklere. Vores afdeling er kendetegnet ved hygge, god humor og sparring – samt et særligt fokus på høj kvalitet i vores arbejde.
Fleksibilitet er i højsædet, og vi arbejder altid for, at det skal være rart at gå på arbejde. Der er højt til loftet og gode relationer.
Hos Sekoia hygger vi med mange sociale arrangementer. Vi har alt fra hverdagshygge med brætspil til fester samt en bred vifte af anderledes påfund såsom bow-combat, speedbådsture og glidebanerundbold.
Du er uddannet med en master/kandidat som datalog, ingeniør eller tilsvarende. Måske har du endda en datamatiker i rygsækken, men rigeligt med erfaring.
Vi tænker, du har minimum 3 års erfaring med at udvikle og drifte webapplikationer. Det er ikke så vigtigt, hvilken tech stack du kommer fra, men mere at du forstår at udvikle, teste og drifte software.
Du har gåpåmod, tør stå ved dine holdninger, er løsningsorienteret og konstruktiv.
Vi forestiller os, at du har kendskab eller interesse i:
Et eksempel på et projekt eller feature, som vi har tilføjet, er notifikationer til medarbejdere. I Sekoia har vi en del skemaer/formularer, som bliver udfyldt og netop her har der været et ønske om at medarbejdere kan notificeres.
For at bygge det, har vi tilføjet en ny .NET 5 service, som skulle indgå i den eksisterende infrastruktur. Dvs. et nyt repository, opsætning af byggepipeline og setup af vores sikkerhedsinfrastruktur, så den er klar til at svare på forespørgsler. Herfra har vi tilføjet funktionalitet til servicen, som at kunne gemme opsætning af notifikationer i en database (MS SQL via EF Core), modtagelse af beskeder fra Azure Service Bus og integration til SignalR, så vi kan sende push beskeder direkte til web klienter.
Dette foregår i samarbejde med frontend udviklere og resten af teamet, for at sikre løsningen virker end-to-end. Dvs. opsætning af SignalR i frontenden (React web app) og samarbejde om hvilke properties der skal sendes imellem frontend og backend.
I store træk designes hele løsningen på vores “Planning”, mens detaljer og uforudsete ting kan afklares en til flere udviklere løbende i sprintet.
Hos Sekoia har vi et agilt udviklingsmiljø, hvor teknologi og kvalitet er i højsædet. Vi kører SCRUM, og hver 14. dag leverer vi nyt software til vores kunder – i over 10 år uden servicevinduer.
Vi er stolte af de tekniske løsninger som udgør slutproduktet vores kunder og brugere får i hænderne. Det er et altafgørende succeskriterie for os, at produktet er vellidt, ser godt ud og altid fungerer.
Vi sætter en ære i kvalitet og den rigtige løsning og anvender en event drevet microservice arkitektur. Vi refaktorerer når der er brug for det, og vi bygger løsningerne i fællesskab så vi kan være stolte af dem og kan stå inde for de tekniske løsninger.
Vi er overbevist om, at du i det mindste er blevet nysgerrighed og du derfor godt kunne tænke dig at høre mere om hvem Sekoia er og hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads.
Måske skal vi bare tage en kop kaffe eller et kald over telefonen for at finde ud af om der er et match. Du må også meget gerne række ud på linkedin eller email. Uanset hvad kan du række ud til vores CTO Claus Nielsen på cln@sekoia.dk, flinker fyr som kan fortælle dig alt om hvem vi er og hvilken type person vi vi leder efter.
Vi ser frem til at høre fra dig!