Tilsyn: Hvad kan vi lære af sociale medier? | Sekoia

Tilsyn: Hvad kan vi lære af sociale medier?

Tilsyn med det socialfaglige

De store myndighedssystemer og den anselige underskov af digitale løsninger både støtter og udfordrer kommunerne i deres digitale transformation. Hvad der for få år siden syntes utænkeligt, lader sig i dag bedre gøre eller tænke. FMK, Fællessprog III og de andre nationale infrastrukturer hjælper samtidig godt på vej. Men den direkte ”oversættelse” af personalets papirhav, byder alligevel mere kompleksitet velkommen. Det samme gør virkeligheden.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil de næste fire år foruden det sundhedsfaglige, føre tilsyn med det socialfaglige, altså den personlige hjælp og omsorg, på ældreområdet. Og om denne er af den fornødne kvalitet. Det er nyt og klart noget, man vil skulle vænne sig til i praksis. For hvordan måler og vejer vi trivsel eller omsorg? Og hvordan kan indsatsen dokumenteres?

Fokus på borgernes sikkerhed

På bostederne har man i 2017 også indført et risikobaseret tilsyn. Her drejer det sig om den omvendte problemstilling. Den sundhedsfaglige kompleksitet på socialområdet er gevaldigt stigende, hvilket har medført denne ændring.

Det første års tilsynsrække viser, at der er behov for et meget mere koncentreret fokus på patientsikkerhed. En høj andel af bostederne opfylder ikke de krav, der er til behandlingssteder. Blandt andet konstateredes en del fejl med medicinhåndtering. Rapporten fra STPS opsummerer:

  • Borgernes medicinlister var ikke ajourført
  • Antallet af tabletter i doseringsæsker svarede ikke til antallet på medicinlisten
  • Der var ikke altid tilstrækkelig dokumentation for, hvilken medicin borgeren havde fået ordineret af lægen

Kan tags styrke dokumentationen i forbindelse med tilsyn?

Kigger vi på en hvilken som helst kommune i lyset af disse nye tilsyn, bemærker vi, at man lokalt har følelsen af at have gjort det bedre end tilsynsrapporten indikerer. Mængden af information i lokale dokumenter og personer er nævneværdig og ofte ikke mulig at omsætte direkte i tilsynsforløbet.

Den problemstilling møder vi ofte i Sekoia, hvorfor et nyt modul lader planer omsætte i handlinger og indbyrdes forbinde via tags eller kategorier. Ganske som Twitter og andre sociale medier lader sine brugere sortere, søge og finde steder, personer og emner, de særligt er interesserede i.

Et eksempel kunne være en handleplan eller et indsatsmål, som personalet, tilsynet eller myndighederne i øvrigt ønsker at følge op på. Det lader sig gøre med struktureret data og sikrer bedre sammenhæng mellem plan og udførsel.

En mere sikker dokumentationspraksis

Hvor den primære opgave tidligere var at gennemføre dokumentation og siden samle denne sammen, er opgaven nu at forstå data på tværs af borgere, medarbejdere og endda hele organisationen. Det åbner for et perspektiv, som ikke alene er bagud skuende (hvem gjorde hvad), men fremadrettet ift. hvordan praksis kan støttes og forbedres.

Denne del stemmer særligt godt overens med læringselementet af det nye tilsyn:

“Der er ikke nogen, der er interesseret i, at vi ikke leverer den bedste kvalitet. Og laver man noget, der ikke er i orden, er det som oftest utilsigtet, og det skal vi lære af. Derfor er det vigtigt, at tilsynene er lærende og ikke sanktionerende,” siger Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i FOA til Fagbladet FOA.

Basalt set bør man overveje, hvad konsekvensen er ved at digitalisere disse processer med hjælp fra fx sociale medier. Den digitale transformation på social- og ældreområdet står ikke alene. Den løber parallelt med øvrige sektorer, som har meget at tilbyde – også når det kommer til at forstå al den information, man løbende skaber og samler