På flere af Kolding kommunes plejehjem er man interesseret i at veksle data fra sine systemer til indsigter for ledelse og medarbejdere.
Med digitalisering er det blevet nemmere at få syn for sagen. Både i form af den store mængde dokumentation, plejehjemmene leverer på daglig basis. Og i form af andre systemer, kommunen anvender for at levere den bedst tænkelige service for borgerne.
Data afspejler som altid praksis og kan være en genvej til at forstå problematikker. Endda før de bliver problematiske.
Sådan er det f.eks. på Bertram Knudsens Have. Her anvender de Sekoia til opgaveplanlægningen. Plejehjemmets ledelse kan i månedsrapporter og realtids overblik se, om de har den rette planlægning for deres borgere.
”Med den ledelsesinformation vi har til rådighed, kan vi være nysgerrige på mange ting. Har vi f.eks. den rette bemanding til den planlægning, vi kigger ind i? Eller er der noget, vi ofte har svært ved at gennemføre? Her giver vores rapporter indblik i potentielle justeringer eller forbedringer,” fortæller plejehjemsleder, Helle Ernst Carlson.
Med en tilgang hvor nysgerrighed fylder meget, er der åbnet op for flere ting. Herunder en bedre planlægning af de daglige, ugentlige eller sjældnere opgaver. Alt har et mønster, hvis tidslinjen man ser på, er lang nok. Men ikke alt skal nødvendigvis foregå, hvor det først blev planlagt. Her kan data være med til at synliggøre, hvad der leveres hvornår. Og hvorfor egentlig?
Det sker af og til, at en medarbejder oplever, at noget bestemt kan være svært at få gennemført på det planlagte tidspunkt. Det kan der være mange årsager til. Skal en gåtur flyttes til senere på dagen, en anden dag eller helt byttes ud med en anden aktivitet. Eller mangler den pågældende kollega støtte til lige netop den opgave?
Helle Ernst Carlson uddyber: ”Vi får indblik i vores borgeres præferencer. Og om den plan vi har for dem, er i balance. Man kan sige, vi leder efter ’sundhedstegn’ i vores ledelsesinformation. Hvis noget ofte flyttes, kan vi se hvorfor og bruge det som motivationsredskab for teamet, så vi kan finde årsagen og gøre noget ved det”.
”Det handler meget om arbejdsgange og sikre, at vores opgaver og støtte omkring borgerne afspejler de aktuelle behov. Jeg kan huske, vi oprettede midlertidige opgaver om at tilbyde borgerne ekstra væske i sommerperioden pga. varmen. Det var nemt at gøre og samtidig tydeligt i vores rapporter, hvordan vi klarede den ekstra opgave,” tilføjer Mette Tjørnelund Jakobsen, som er SSA/Vagttilrettelægger på Bertram Knudsens Have.
Når man løbende følger med i, hvad der sker på hele plejehjemmet eller på de enkelte afdelinger, er der hånd i hanke med kvaliteten. Og personalet kan nemmere dele et fælles billede af, hvordan det går. De ting, der dukker op, kommer med på gruppemøderne og gruppelederne har samtalepunkter med sig. På den måde skaber de et link mellem rapporterne og ansvaret.
Ud fra de informationer bliver det muligt at være undersøgende på praksis. Det bliver en del af kulturen, at vi arbejder på den måde. Er nogle opgaver planlagt forkert (f.eks. til en forkert faggruppe eller er delegeringen ikke udført korrekt)? Får man ikke ændret borgerens status ved indlæggelse og udskrivelse? Det påvirker alt sammen planlægningen. Og i sidste ende ens effektivitet og kvaliteten over for den enkelte borger.
”Hvis vi ikke gjorde det her, ville jeg mangle et sted, hvor jeg kunne finde de indsigter, vi bruger ledelsesmæssigt. Man kan jo blive meget spørgende ud fra den her information. Vi er nysgerrige på vores rutiner og vil gerne have en dialog på tværs af og i de enkelte vagtlag. Eller afdelinger. Det kan jo være, at en kollega har brug for støtte,” slutter Helle Ernst Carlson af.
Sekoia
