Klare og synlige opgaver giver ro | Sekoia

Klare og synlige opgaver giver ro

I bestræbelserne på at opnå en fælles, faglig kultur har bostederne i Brønderslev kommune, gennem digitaliseringen stødt på en uventet gevinst , som vækker særlig begejstring.

Borgerinddragelse er en klar prioritet

I bestræbelserne på at opnå en fælles, faglig kultur har bostederne i Brønderslev kommune valgt at digitalisere nogle dokumentations- og kommunikationsprocesser. Undervejs er man stødt på en uventet gevinst, som vækker særlig begejstring.

Samspillet med borgerne om deres planer og mål i livet, har nemlig vist sig at forbedres med digital støtte. Hvad der førhen kunne forsvinde i skrivebordsskuffer eller på kontoret, bringes nu i spil i det pædagogiske arbejde.

“I takt med at vi fremhæver borgernes mål, sikrer vi en fælles retning for støtten til denne borger. Samtidig oplever vi, at ‘forhandlingen’ i dagligdagen er blevet nemmere. Det er den, fordi vores aftaler er klare og altid tilgængelige for både borgere og personale. Det giver en ro, som vi ikke havde forudset”, fortæller afdelingsleder Annemette Stenberg Christensen

Efter kommunen ændrede fokus i understøttelsen af borgerne på handicapområdet, er samarbejdet i flere tilfælde blevet nemmere. Man oplever det bl.a. i situationer, som tidligere kunne spidse til, men nu giver færre konflikter og en mere klar pædagogisk retning. Helt fra visitation til dagligdag.

“Med dokumentationen helt ‘ude’ ved borgeren, er det blevet nemmere at tale om tingene. Vi slipper for at debattere, om der skal hentes post, tømmes skraldespand eller laves mad. Det er alt sammen en del af vores aftale med borgeren. Vi oplever, at mange frustrationer bliver væk. At der bliver mere tid til og fokus på nærvær."
Marianne Larsen, Pædagog på Bofællesskabet Lundagervej

Det er jo dig, der har bestemt det

Borgerinddragelsen har flyttet sig. Med beskrivelser af aktiviteter og gøremål, som er forfattet sammen med borgerne, eller med deres indforståelse, slipper personalet for såkaldte individuelle aftaler. Tilgangen bliver mere fælles og gnidningsfri:

“Vi oplever, at mange frustrationer bliver væk. At der bliver mere tid til og fokus på nærvær,” uddyber Marianne.

Hun bakkes op af Lone, som bor i Bofællesskabet Lundagervej:

“Jeg går ture. Nogle gange omkring Margrethelund,” fortæller hun. “Og så hører du musik,” supplerer Marianne. Ja, svarer Lone. “Somme tider Kandis”.

Kim bor også i Bofællesskabet. Han bruger den digitale støtte til at finde tøj frem, rydde op, gå i bad og skifte sengetøj. Og den slags. Det gør flere af borgerne. Før var aftalerne lidt gemt væk i papirer og rundt omkring. Nu er de altid tilgængelige. Der er styr på tingene. Og det er en god følelse, understreger Marianne Larsen.