Mange kommuner har skabt velfærdsteknologicentre, udstillings- eller testfaciliteter, der flere steder drives af dedikerede konsulenter. Disse er, som bekendt, skabt med ønsket om at styrke mere håndfaste målepunkter i kommunen, som fx evnen til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft eller belægningsgraden på bosteder og plejecentre. Resultatet udmunder sig i, at en del kommuner opererer som brands, hvor medarbejdere tiltrækkes og fastholdes baseret på organisationens prioriteter. På landsplan er Danmark endnu en gang udråbt som EU’s mest digitale land, og det er efterhånden en indgroet del af den politiske identitet.
Et andet prespunkt udefra kunne være tilsyn. Leverer vi den standard af pleje og omsorg, som forventes af os? Pårørende kunne fungere på samme måde. Som kravstiller og hvordan viser vi systemer omkring os, at vi fungerer efter hensigten?
En stor del af svaret har med dokumentation og kommunikation at gøre.
Hvis man til stadighed ønsker mere af det, og samtidig ønsker at eftervise, hvordan man lever op til både sundheds- og servicelove, kan digitale løsninger være med til at påvise effektivitet, ledelse, kvalitet og meget andet
Andre årsager har at gøre med problemfelter inde i organisationen. Det kunne relatere sig til arbejdskraft, som er den klart største post på budgettet i enhver organisation i det her felt. Enten er det svært at rekruttere nye medarbejdere eller måske endda beholde dem, som allerede arbejder i organisationen. 73 ud af landets 98 kommuner svarer i en nylig undersøgelse, at de allerede mangler SOSUer. DR har opgjort antallet af opslåede SSA-stillinger til over 1000 på tværs af landet.
En anden og vigtig digital bevæggrund har at gøre med driftsoverblikket. Der mangler simpelthen ofte indblik fra gulvet og op, om end de fleste systemer decideret er designet til at rulle administrative processer ”udover” organisationen, som herefter svarer på disse.
Der virker konkret til at være behov for et noget anderledes overblik, som samler organisationens ydelser fra den enkelte borger og medarbejder OP til det administrative overblik. Den slags rapportering og indsigt i kommunens målepunkter kan om noget lette opgaven hele raden rundt. For både medarbejdere og ledelse.
Med det tiltagende fokus på teknologi, tegner der sig et billede af den digitale transformation i sektoren med reference til forfatter og fremtidsforsker, Brian Solis’, opfattelse af digital transformation:
I den her grovkornede inddeling er det vigtigt at påpege, at ingen stadier er hverken rigtige eller forkerte. Der findes allround et enormt højt niveau i Danmark, som det er vigtigt at holde fast i tanken om.
Den vigtigste pointe må derfor være, at digitaliseringspotentialet i det kommunale ikke bør anskues som et selvstændigt projekt. Afskåret fra den øvrige kommunale strategi. Hvad man ønsker at lykkes med, bør i høj grad definere om, hvad og hvorfor man digitaliserer.
Med reference til sociale medier, som både disrupter og understøtter vores almene interaktion, var det engang sådan, at man på sin ferie medbragte sit kompakte kamera. Det gør man ikke længere. Det er slut med at fremkalde billeder i butikken, og fremvise disse ved lejlighed, når gæsterne trådte i fælden. I dag deler vi øjeblikkeligt, og følger samtidig de emner, steder og personer, vi er interesserede i – med hjælp af teknologi.
Et lignende princip er til rådighed for pleje og omsorg. Et billede er ikke længere bare et billede. Det er også en krads mængde data, som er med til at ændre den struktur, vi befinder os i. Det er på tide at overveje, hvordan vi kan høste de frø, vi sår. For at gøre det, er det nødvendigt at overveje den strategiske betydning for driften, og hvordan digitalisering kan understøtte samme.
Ved at besvare det spørgsmål, får gevinstrealiseringen bedre betingelser.
Sekoia
