Dokumentationskravene er blevet mere omfattende de senere år. Det betyder, at mængden af data på plejecentrene og bostederne, i nogen grad, også er blevet mere omfangsrig. Langt hen ad vejen er det positivt, da bevægelsen tillader ledere og medarbejdere at tage beslutninger baseret på fakta snarere end fornemmelser.
Derfor er et mere objektivt beslutningsgrundlag også en grundlæggende motivationsfaktor for mange, når man beslutter at arbejde mere digitalt. Et sted hvor der er stort digitaliseringspotentiale er i dokumentationsprocessen. Det er også her mest data bliver opsamlet – og til tider går til spilde. Data alene gør dog ingen forskel, så hvad er planen? Og hvilke faldgruber bør man også være opmærksom på?
At være datadrevet kan lyde som et buzzword og tom snak. Er mere data fx ensbetydende med en bedre pleje? Det er der ingen garanti for. 3 væsentlige punkter kan være med til at understøtte og opbygge brugen af data i plejesektoren.
Når man introducerer dokumentationskrav i forbindelse med medarbejdernes arbejde, vil der være en række ting, man skal være opmærksom på. For det første giver det mening at udvælge målepunkter i forlængelse af borgerens oplevelse af kvalitet, som også skaber prioritet hos plejepersonalet. Det er vigtigt at klargøre, om man tvinger samme personale til potentielt at negligere andre af deres kerneopgaver for at indfri målepunkterne.
Vores råd: Sørg for at have fokus på borgerne. Der er nogle ting, som hverken kan eller skal måles. For hvordan kvantificeres værdien af en personlig samtale eller tiden der går med at holde i hånd og være sammen? Målepunkterne skal understøtte sådanne aktiviteter og ikke modvirke dem. Det er aktiviteter, der gør en forskel for borgeren, og som ikke må glemmes i ambitionen om at være mere datadrevet.
Det er vigtigt, at målepunkterne understøtter organisationens overordnede mål om fx kvalitet i plejen. Derved sikres det, at dataopsamlingen understøtter det faglige arbejde snarere end at diktere den. Af samme årsag er det nødvendigt, at målepunkterne er realistiske, så medarbejderne ikke bliver demotiverede eller utrygge ved ikke at nå målene
Vores råd: Sikr at målepunkterne er realistiske, opnåelige og borgerfokuserede.
De fleste ville nok svare, at borgernes velvære er det vigtigste, hvis stillet det spørgsmål direkte. Der er dog en risiko for at falde i den kvantitative fælde, hvor fokus flytter fra borgeren til målepunkterne. Det er derfor vigtigt, at man som ansvarlig leder fastholder følingen med driften, når man skal vurdere kvaliteten og effektiviteten af plejeindsatsen. Man må ikke lade sig styre af, at alle målepunkter absolut skal være grønne, hvis de ikke er essentielle.
Hvis personalet bliver for fokuseret på at opnå målepunkterne, kan det i yderste konsekvens resultere i dårligere pleje, da man nemt kan føle sig set over skulderen som følge af den større datamængde og dokumentationskrav. Målepunkter der støtter op om kvalitetsarbejdet og den primære opgave har større chance for at vinde indpas og skabe ejerskab blandt medarbejderne.
Vores råd: Skab målepunkter, der spejler den hverdag du ser på plejecenteret. Det sikrer den størst mulige chance for at skabe meningsfuldt og anvendeligt data.
Ved første øjekast kan effektivitet og bedre personlig pleje virke som hinandens modsætninger. Men digitalisering kan skabe grobunden for at begge kan blomstre:
“Digitaliseringen har en stor betydning. Jeg oplever, at vi kan effektivisere mange arbejdsgange og hermed udnytte vores ressourcer bedre. Jeg oplever, at vores faglige kvalitet højnes.” – Afdelingsleder Rikke Thomasberg fra bostedet Nordstjernen, Brønderslev Kommune.
Opsummerende er digitalisering ikke en mirakelkur, der automatisk kan give dig gevinster. Det er nødvendigt at forholde sig til de datadrevne faldgruber og ikke blive forblændet af potentielle gevinster. Man siger, at innovation udspringer fra data, og med de rette målepunkter og den rette dataindsamlingspraksis, så vil du være i stand til ikke blot at dele best practice men at skabe en bedre next practice.
Sekoia
