rasmus, skribent på Sekoia DK Sekoia

Der skal VUMmes, men er borgerne kommet mere med nu?

Lanceringen af VUM 2.0 gav Socialstyrelsen mulighed for at udvide og forbedre arbejdet med Voksenudredningsmetoden. Og det er der behov for.

Man har skullet adressere en række tendenser, der ikke var hensigtsmæssige og desuden imødekomme udviklingen af hele det tilbudsområde, som vi alle længe har talt om. Men nok alligevel har afventet med lige dele frygt og forhåbning.

I udgangspunktet går det ud på at sikre en højere kvalitet i sagsbehandlingen og dermed retssikkerhed for borgerne, men i et brugerperspektiv er det faktisk den stærkere inddragelse af borgeren, der vækker mest begejstring her.

Men hvordan?

Når man først har skabt fundamentet omkring mere sammenhængende og helhedsorientereret sagsbehandling og sikret koblingen over til udfører og indsats, er der grobund for inddragelse.
For hvad er det lige præcis, jeg selv kan, skal og vil være med til?

Fælles sprog for borgernes ønsker, håb og drømme?

Styrelsen er ikke nærig i sin præsentation af metoden. Og det er der måske heller ikke grund til. For de sociale tilbud kan der dog stadig være langt fra tegnebrættet til omsætningen i praksis. Også når det gælder planlægning og dokumentation.

Der lægges op til, at VUM 2.0 understøtter en ”recoveryorienteret rehabilitering” i tæt samarbejde med borgeren, hvis ”ønsker, håb og drømme, der tages udgangspunkt i, når det vurderes, hvilken støtte borgeren har behov for”.

Rent praktisk betyder det en vel nok tiltrængt systematisering af dokumentationen, med henblik på at bringe borgeren mere på banen i forhold til at definere mål, og delmål.

Men den manøvre med at standardisere og personalisere på samme tid, er ikke nem. Den stiller krav om formåen og systematisering. Hvortil data også nævnes som et belejligt ledelsesværktøj for at sikre effektmålingerne.

”Sekoia gør, jeg har styr på, hvad jeg skal. Jeg kan se, hvilke opgaver jeg har i dagligdagen. Det giver mig overblik”
Karoline, borger på Skredsande

Ingen vej uden om de Fælles Faglige Begreber

Ved at anvende et fælleskommunalt begrebskatalog bliver det muligt at opnå en fælles forståelse af, hvad borgerne har af udfordringer og styrker, og hvilke indsatser der kræves. Ganske som med FSIII.

Selvom formålet ikke er at standardisere praksis, er det med til at strømline arbejdet fra myndighed til udfører. Hvilket næppe kan ske uden en vis påvirkning af indsatserne.

Og selvom borgeren er mere med ind over udgangspunktet, hvordan sikres deres løbende og aktive stillingtagen så?

Gitte Duelund Jensen, der er programchef for digitale projekter i KL, understreger vigtigheden af, at de sociale tilbud sætter sig ind i metoderne og tager dem til sig:

– Når vi arbejder med at standardisere og klassificere centrale informationer i den faglige dokumentation, gør vi det også, fordi vi har et udbredt ønske om at blive bedre til at dele data. Hvis vi skal dele data på tværs – også på tværs af forskellige fagområder, så er det fuldstændig evident, at det skal være digitalt understøttet. Det tror jeg nu også, at alle efterhånden er med på. Derfor er det vigtigt med gode fagsystemer, som giver mening for den bruger, der sidder og dokumenterer i systemet. Men fagsystemer skal også bygge på samme logik, så systemerne faktisk er i stand til at udveksle data på tværs. Det kan man kun, hvis data er digitale.

Fra teori til praksis

Det er en ting at ønske mere borgerinddragelse fra politisk og systemteknisk side. En anden er at få det oversat til en travl hverdag. Og at få den til at hænge ved så resultaterne følger med.

Hvordan sikrer vi, at personalet overhovedet har tid til at få borgeren med?

Et sted man er langt med VUM og borgerinddragelse er i Holstebro kommune. Her er der færre brandvægge og uhensigtsmæssige hierarkier mellem de sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser. I stedet tager man udgangspunktet i borgeren – også digitalt.

”Delmål og indsatsplaner er nu aktive helt ude ved borgeren, uden spring til og fra kontoret – hvilket har gjort det nemmere at følge op på en borgers indsatsmål, lave statusplaner og sikre, at vi leverer det, vi er bestilt til,” forklarer Anja Toftgaard, der er Funktionsleder på Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud i Center Handicap.

Før kunne der være op til 100 forskellige overskrifter til den samme opgave. Med VUM er der skåret ind til benet, hvilket sikrer en fælles opgaveløsning. Ligeledes er den daglige dokumentation og det generelle overblik blevet bedre.

Det samme gælder borgerinddragelsen. I sin spæde start anvender man vores system fra Sekoia til ovennævnte. Men man giver også borgerne mulighed for selv at få en app, hvorigennem de kan tage kontrol over deres egne opgaver og mål.

Den struktur giver overblik og ejerskab i forhold til egne aktiviteter og mål.

For borgerne tillader det også, at de kan få en større forudsigelighed i deres dagligdag. Hvor både billeder og video er med til at støtte op om deres aktiviteter, med påmindelser om hvornår de sker.

Systemerne taler sammen så personalet kan følge borgerens fremskridt i løbet af dagen, side om side med deres egne faglige opgaver.

Karoline, borger på Skredsande afslutter:

”Sekoia gør, jeg har styr på, hvad jeg skal. Jeg kan se, hvilke opgaver jeg har i dagligdagen. Det giver mig overblik”

Sekoia i Holstebro