En undersøgelse fra KORA viser en generel stigning i en række arbejdsrelaterede faktorer, der fører til øget stress og oplevelsen af ikke at slå til hos personalet.
Den situation kan påvirkes. Det ovennævnte studie er ikke den eneste af sin slags. Også DSRog FOA kommer frem til lignende resultater, mens vi i nabolandene ser den samme tendens gøre sig gældende.
Det spørgsmål har Cevea svaret på, i en analyse af social- og sundhedsektoren. Heri finder man frem til, at der kan frigives midler svarende til 2.948 fuldtidsstillinger, hvis hver SOSU dokumenterer 15 minutter mindre hver dag. De ekstra stillinger svarer gennemsnitligt til 30 flere SOSU i alle landets kommuner, skriver FOA.
Der tænkes derfor meget i, hvordan man kan komme papirarbejdet og den klassiske PC-dokumentation til livs – og overgå til en tidssvarende arbejdsform, hvor de informationer, der er nødvendige for indsatserne, er til rådighed i plejesituationen.
Det findes der mange grunde til. En af disse har at gøre med et stigende antal diagnoser og en generelt set øget kompleksitet på plejecentrene. Her mærker man tydeligt, hvordan dokumentation er blevet en væsentlig del af arbejdet for personalet, og at opgaverne kræver flere faggrupper samtidig.
Situationen fordrer et klart blik på borgerens plan og de efterfølgende enkeltindsatser, som skal til for at levere på denne. Og rette til som følge af evalueringen. Sådan arbejder man flere steder i dag, hvilket giver borgeren en service, som borgeren selv, familie og venner både forventer og glæder sig over.
I sin essens handler det om 3 ting:
Dokumentation og registrering af ydelser optager i dag 4 gange så mange ressourcer som i 2005 (TV2). På trods af de skærpede krav, som skal sikre borgerne den rette pleje, er faktum at personalet aldrig har haft mindre tid til at yde omsorg.
Dokumentationskravene er udstukket fra den offentlige myndigheds side, så dette er ikke en diskussion om, hvad der skal dokumenteres, men snarere hvordan man dokumenterer. Vi må erstatte et skuffedarium af prosavælde med observationer og andre smarte måder at kvittere for en planindsats- eller afvigelse.
Formålet med personalets tilstedeværelse, og ønske om samme, bunder i at være noget for andre. Ingen er et nummer i rækken, den personcentrerede omsorg kræver lige så meget hjertelighed som den kræver faglighed.
Digitaliseringen kan her understøtte personalet i at holde fokus på kerneopgaven (og relationen til/nærværet med borgeren), ved nemmere at hente og aflevere information, som dokumenterer at de rette hensyn og vurderinger er foretaget undervejs. På den måde bidrager dokumentation til kvalitetsudvikling med service- og sundhedsloven indlejret.
At skabe flere mindre best practices hjælper med at standardisere og strømline servicen. Men for at råde bod på eventuelle fejl og mangler, kræver det kontinuerlig evaluering. Det er nødvendigt, at man er i stand til hurtigt og ukompliceret at trække information frem, så man kan yde en faglig indsats, der bygger på kollegernes og arbejdspladsen erfaringer. Her bidrager dokumentationen til at skabe overblik over den enkelte borger, således at man nemt kan dele og videregive de seneste informationer om borgeren og yde den bedste pleje.
Sekoia
