Flere steder foregår dokumentationen i prosa på kontoret. Det betyder, at personalet går fra de borgerrettede opgaver tilbage til kontoret, når der skal dokumenteres. Den procedure stiller krav til deres overblik. Undervejs skal de notere og huske detaljer af den indsats, de befinder sig midt i. Resultatet er til tider, at detaljelag går tabt eller ikke dokumenteres tilstrækkeligt, hvilket i sidste ende er med til at forringe kommunikationen fra kollega til kollega. Og i værste tilfælde så tvivl om borgerens plan.
Når man ikke ved, hvilke opgaver der er løst (og hvordan), bruger man tid på at (gen-)forklare til kolleger – eller opsøge denne viden. Tid, som kunne være brugt sammen med borgerne eller til at planlægge og udføre andre faglige opgaver.
Der findes ingen hurtig løsning til at skabe en hverdag med mindre tryk på og en mere rodfæstet faglighed. Der er dog en række ting, man kan gøre for at lette personalet i at bringe deres ekspertise i spil. 3 af de tips findes her:
Hvordan ser planen for den enkelte borger ud? Og hvordan er jeg lige nu i gang med at understøtte denne? Lad sammenhængen diktere dokumentationsprocessen, idet den vil virke mere koordineret mod borgerens behov, samt medarbejdernes arbejdsprocesser.
Hvis der ikke arbejdes på at gøre det mindre besværligt at dokumentere, må den enkelte medarbejder vælge, hvad der er vigtigst i situationen, så der ikke opstår ”skin-dokumentation”. Her tror alle, vi har nået det påkrævede, mens det reelt set kan være, at det modsatte er tilfældet. Flere steder sker denne ubevidste forrykkelse af det egentlige ansvar, så personalet kommer til at kompensere for manglende overblik/tid i opgaveløsningen (læs artikel fra Politiken).
Endnu mere konkret, kan personalet få gavn af at opsamle og aflevere viden undervejs i dagligdagen – i kontekst af deres faglige arbejde. Det vil højne organisationens samlede evne til at træffe beslutninger på et veloplyst og dokumenteret grundlag. Når man fortløbende har den nyeste indsigt i dagens plan, kan man anvende sin viden til at bidrage på så højt et fagligt niveau som muligt.
Dokumentationsprocessen betragtes ofte som en sur pligt, idet den ikke er blandt hovedårsagerne til, at det faglige personale har valgt omsorgsområdet. Den kan dog vendes til noget positivt, hvis også dokumentationen bidrager til at løfte niveauet i opgaveløsningen
Nordstjernen i Brønderslev er et bosted for svært udviklingshæmmede med lavt udviklingstrin. Der bor i alt 30 borgere fordelt på 6 levegrupper. Og her har man fokus på fagligheden, hvilket værdsættes af personalet, der bl.a. har indført nye tiltag i forbindelse med det faglige fokus. Pædagog Karen Louise Frandsen forklarer:
“Vi har skabt et nyt tiltag omkring motivation om frisk luft til borgeren. Det er lagt ind (på Sekoia skærmen) hver dag på alle borgere, og det gør, at de kommer mere ud. Det synliggør det i en helt anden grad og gør at borgerne kommer ud i meget større grad”
Et andet område som er blevet væsentligt forbedret på Nordstjernen, er medicinhåndtering. Det giver medarbejderne ro i maven, når de ved, at alle opgaver er blevet løst på den rette måde:
“Opgaven vedrørende borgernes medicin er generelt meget bedre. Det var så træls at være kommet hjem og have glemt noget. Det sker bare ikke nu, for det bliver vinget af og det er så synligt. Instrukserne er bare så meget mere synlige og bedre at forstå; at du lige bladrer 10 billeder igennem og ikke behøver læse en masse. Det er meget mere forståeligt i billede og video form”
Et væsentligt resultat af at skabe plads til fagligheden i opgaveløsningen er den øgede ensartethed. Det kan imidlertid være svært, hvis man kun taler med sine kolleger om, hvad man har nået og ikke hvordan man har løst en opgave – og hvorfor. Med det fokus kan man skabe en oplevelse i dagligdagen for borgeren. Og medarbejderne!
Sekoia
