Ønsket fra ledelse og personale var fra start at aktivere borgernes forskellige aktivitets- og metodebeskrivelser. Få dem gjort levende og bragt mere i spil til hverdag. Inden da blev de sjældnere anvendt og skulle tilgås fra en computer. Derfor var det et ønske at skabe en klar og tydelig kobling fra hvorfor til hvordan. Konklusionen er nu, at det kan man med Sekoia.
Den tavse og ofte specialiserede viden i forhold til borgere med senhjerneskader skulle aktiveres med hjælp af:
Kort sagt ønskede man både en faglig specialisering og implementering, understøttet af systemer og tilgange.
En anden ting Limfjordsbakken også ønskede at udvikle på, var den narrative fortælling. Specielt hos de borgere, der ikke selv var i stand til at forklare sig og fortælle om deres behov. Den skulle tilpasses borgerens behov for støtte og tage højde for den enkelte borgers fysiske og kognitive funktionsniveau.
Det stillede krav til formidlingen og detaljegraden af beskrivelserne af borgeren. Disse skulle baseres på mål og tilføje flere perspektiver til fortællingen. Ikke kun af flere personer, men også af personer med forskellige fagligheder. For at skabe et mere fyldestgørende og nuanceret billede af borgeren.
Tilbudsleder, Susanne Amalie Thomassen:
”Det kunne eksempelvis være en fortælling om en borger, der ikke bryder sig om berøring. Den fortælling har brug for et modstykke og et supplement. Andre fortællinger. En anden medarbejder kan have en anden oplevelse, som afhænger af personalets individuelle relation til borgeren. Hvis fortællingen om, at borgeren ikke ønsker berøring står alene, kan det ende med, borgeren aldrig bliver rørt. Eller omvendt hvor f.eks. en vikar ser en medarbejder berøre en borger og tænker: ‘Nårh, det kan jeg også godt hos ham’”.
Et år efter implementeringen interviewede vi medarbejderne på Limfjordsbakken. De udfyldte også et spørgeskema om deres brug af Sekoia.
Konklusionen er klar. Sekoia er blevet en integreret del af arbejdsdagen på Limfjordsbakken. Susanne Amalie Thomassen uddyber:
”Vi startede i oktober først sidste år (2021), og nu er det den mest naturlige ting på Limfjordsbakken. Det er omdrejningspunktet for vores arbejde. Ting kan ikke ske, hvis ikke det er kommet i Sekoia.”
Sekoia har været med til at skabe et grundlag for en fælles faglig praksis, hvor opgaver, skemaer og metode- og aktivitetsbeskrivelser er med til at facilitere en fælles tilgang til den enkelte borger.
Det er også tydeligt, at Sekoia har været med til at støtte arbejdsprocesserne og gøre personalet mere konsistente og ensartede overfor borgerne. En socialpædagog hos Limfjordsbakken siger blandt andet:
”Vi har altid været meget strukturerede omkring borgerne, eftersom de har en hjerneskade, men nu er der endnu mere struktur. Der er beskrivelser, som du ikke kan tage fejl af, så du kommer altid til at gøre det samme inde ved borgeren, og det betyder jo alt for dem.”
De mest gennemgående forbedringer, ifølge personalet, har været struktur, tidsbesparelse ved dokumentation og ensartethed for borgerne.
Sekoia
